Seneste nyt

Det var en mørk og stormfuld nat...

- hvor vi havde et meget vellykket besøg på Mærsk Training Centre (MTC), hvor Lars engageret fortalte en skare på 19 interesserede medlemmer fra Lundeborg Sejlklub om en spændende virksomhed.

MTC arbejder med at træne folk på broen, i maskinen, i kranen eller på boreriggen i at udføre vanskelige og udfordrende opgaver i samarbejde. Træningen foregår blandt ander ved hjælp af avancerede modeller og simulatorer, og vi fik lejlighed til både at se og prøve.

Det er forbløffende som man med synsindtryk og hørelse kan nare sanserne, så man virkelig føler, man er i søen - jeg måtte lige støtte mig til skot og konsoller, mens tankerne gik til min ven Ulrik.

Tak til Lars - og fint fremmøde.

Torsten