Tips og Links

Nyttige Links

Sikkerhed til søs:
 
Teknik:
Jens Koch, Middelfart (har holdt El-kursus i klubben) har en hjemmeside, som sejlere med tekniske problemer kan benytte: http://www.baadteknik.dk/
 
Institutioner:
Danmarks Meteorologiske Institut – www.dmi.dk
Den Danske Havnelods – www.danskehavnelods.dk
Søværnets Operative Kommando – www.sok.dk
Søfartsstyrelsen - www.soefartsstyrelsen.dk

 

Sejlerorganisationer:
Dansk Sejlunion – www.sejlsport.dk
Foreningen Til Langtursejladsens Fremme – www.ftlf.dk
Duelighedsbevis (test dig selv) - www.duelighed.dk

Danske Tursejlere - www.dansketursejlere.dk

 

Bådblade:
Bådmagasinet – www.baadmagasinet.dk
Bådnyt – www.baadnyt.dk
Minbaad - www.minbaad.dk
 
 
 

Nyttige Tips

 Tjekliste for overfart   (Lundeborg - Lohals ... og videre derudaf på den blå hylde)

  1. Gennemgang af klæder
  2. Gennemgang af mad
  3. Gennemgang af motor
  4. Pakke nødpakke *)
  5. GPS: Indlægge waypoints til mål og alternative mål
  6. Søkort for området
  7. Vagtskema
  8. Tjæk lanterner
  9. Tjæk brændstof
  10. Tjæk rebeliner
  11. Tjæk mindre forsejl
  12. Sikkerhedsliner på dæk
  13. Redningsveste
  14. Sikkerhedsseler
  15. Opladede batterier til VHF, GPS, mobiltelefon

  

*) Nødpakke for gummibåd / flåde: 

  1. Bærbar VHF + batteri
  2. Bærbar GPS
  3. Mobiltelefon
  4. Lommelampe
  5. Nødraketter
  6. Tågehorn / fløjte
  7. Førstehjælpskasse
  8. Vand
  9. Chokolade

 

 

Bugsering og bjærgning

fra Benjamin Kristensen, Duelighedsklubben, www.duelighed.dk har vi fået nedenstående:

Bugsering og bjærgning.

Bugsering og bjærgning er erhvervssejlads.
Al bugsering og bjærgning er pr. definition erhvervssejlads. Formålet med sejladsen er jo hverken sport eller fritid, men at transportere noget gods (en båd) fra et sted til et andet.
Når man således udfører et stykke arbejde, dækker lystfartøjsforsikringen ikke. Hvis der sker en ulykke, kan du komme i gæld for resten af dit liv. Derfor skal du tænke dig grundigt om, inden du begynder at hale i slæbetrossen.

Bugsering.
Herved forstås, at du transporterer et andet fartøj ved at slæbe eller skubbe det gennem vandet. Du er altså føreren af hele slæbet, og du skal have en særlig forsikring for at udføre dette arbejde. At slæbe en sejlerkammerats båd fra en havn til en anden, kan blive en bekostelig affære hvis uheldet er ude.

Bjærgning.
Ved "bjærgning" forstås enhver handling, der foretages for at assistere et fartøj, der er forulykket eller stedt i fare. Du har pligt til at redde mennesker i nød, hvis det kan gøres uden at risikere din egen besætning eller fartøj, men bjærgning af fartøjer i situationer hvor menneskeliv ikke er i fare, er en opgave for professionelle.

Afale om ansvarsfordeling.
Hvis du alligevel kaster dig ud i en privat bugsering eller bjærgning, selv om din forsikring ikke dækker, bør du i det mindste sørge for, at få underskrevet en aftale om ansvarsfordelingen mellem parterne, før du haler i slæbetrossen. Hvis nu slæbetrossen springer, eller du af en eller anden grund mister kontrollen, og slæbet forliser eller smadrer andre både i havnen; - hvem skal så betale?
For at undgå konflikter vedr. bjærgeløn, kan du evt. printe en kopi af en bjærgningskontrakt, og opbevare den ombord sammen med de øvrige skibspapirer. Nærværende er blot et forslag til en bjærgningskontrakt, og ansvaret er dit alene - helt og holdent.

Glade sejlerhilsner :-)
Benjamin Kristensen,
DUELIGHEDSKLUBBEN
www.duelighed.dk

 


 

AFTALE OM BJÆRGNING

Mellem fører_____________________________________________________________

og for fartøjet ______________________ hjemhørende i _________________________

(”BJÆRGEREN”/HAVARISTEN”, det ikke anvendte oversteges)

og

fører ___________________________________________________________________

for fartøjet ______________________ hjemhørende i ____________________________

(”BJÆRGEREN”/HAVARISTEN”, det ikke anvendte oversteges)

er herved aftalt følgende:

1. Det anerkendes, at HAVARISTEN befinder sig i fare, og at BJÆRGEREN er beføjet til

at forsøge at udføre en bjærgningsoperation.

2. BJÆRGEREN forpligter sig til med alle de til rådighed stående midler og i overensstemmelse

med bedste sømandsskik at forsøge i videst muligt omfang at redde

HAVARISTEN, dens mandskab, dens udstyr og alle andre ombordværende effekter,

samt så vidt gørligt at hindre eller begrænse udslip af olie eller medvirke til at begrænse

skader herved.

3. Betaling for bjærgningsoperationen sker med udgangspunkt i princippet om ”No cure

No pay” (Kun betaling for vel udført redning).

I øvrigt fastsættes størrelsen af den for bjærgningens udførelse forskyldte løn i overensstemmelse

med dansk og international praksis som en andel af værdien af det

bjærgede, hvilken vil være at bedømme på tidspunktet for bjærgningsoperationens

afslutning.

4. Beregning af den BJÆRGEREN tilkommende andel sker ligeledes i overensstemmelse

med dansk og international praksis, idet der vil være at tage hensyn til den dygtighed og

effektivitet, som bjærgningsopgaven er udført med, det bjærgende fartøjs egnethed til

opgavens gennemførelse, den fare, som BJÆRGEREN og dens mandskab har været

udsat for, samt den fare, som HAVARISTEN har befundet sig i.

5. Uanset underskrivelsen af denne aftale er bjærgeløn ikke forskyldt, såfremt der rettelig

kun har fundet bugsering eller lignende assistance sted.

6. BJÆRGEREN er berettiget til at tilbageholde HAVARISTEN, indtil der af HAVARISTEN

eller dets rederi er stillet betryggende sikkerhed for bjærgelønnes betaling. Sikkerhed

kan stilles i form af kontant depositum i dansk pengeinstitut, eller forsikringsgaranti fra

dansk forsikringsselskab.

7. Såfremt bjærgningen helt eller delvis gennemføres af mere end én bjærger, vil tvisten

mellem bjærgeren om bjærgelønnens størrelse være HAVARISTEN uvedkommende,

idet den samlede bjærgeløn i overenstemmelse med dansk og international praksis er

uafhængig af antallet af bjærgere.

8. Tvister om, hvorvidt bjærgningen har fundet sted og om bjærgelønnens størrelse,

afgøres efter dansk ret og ved Sø- og Handelsretten i København, medmindre enighed

om afgørelse ved voldgift opnås.

9. Såfremt en eventuel tvist vil være at afgøre ved voldgift, skal hver part udpege en

voldgiftsmand. Senest 4 uger efter, at aftale om voldgift er indgået, skal hver part ved

anbefalet brev underrette den anden om, hvem parten har udpeget som voldgiftsmand.

De valgte voldgiftsmænd vælger derefter en opmand. Såfremt enighed om valg af

opmand ikke kan opnås inden 6 uger efter, at begge parter har udpeget deres

voldgiftsmænd, vil opmanden være at udpege af præsidenten for Sø- og Handelssretten

i København.

Forrentning af bjærgelønnen påbegyndes ved sagsanlæg eller ved indgåelse af aftale

om afgørelse ved voldgift.

Udgifterne ved voldgiften og fordelingen af disse mellem parterne vil være at fastsætte

af voldgiftsretten.

Voldgiftsretten sættes i København, men i øvrigt fastsætter voldgiftsretten selv de

nødvendige procedureregler.

DATO: __________________________________

Fører                               Fører

______________________ _______________________

For HAVARISTEN               For BJÆRGEREN

Der er herved tillige indgået aftale om voldgiftsbehandling.

Fører                                Fører

______________________ _______________________

For HAVARISTEN                For BJÆRGEREN



 

Sejlads med passagerer ombord

fra Benjamin Kristensen, Duelighedsklubben, www.duelighed.dk har vi fået nedenstående:

 

Hvor går grænsen mellem erhvervs- og fritidssejlads?

Hvis du er bådfører, skal du vide helt præcist, hvornår du sejler erhvervs- eller fritidssejlads. Hvis du f.eks. sejler med passagerer, skal du være opmærksom på, at der i mange tilfælde stilles særlige krav til f.eks. forsikring, fartøj, udstyr, planlægning og bemanding. Reglerne findes bl.a. i Bekendtgørelse om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer, og har til formål at beskytte borgere, som henvender sig til en skipper for at komme med ud at sejle, imod søulykker. Fritidssejlere skal holde sig langt fra noget der bare "lugter" af erhvervssejlads, for at undgå bøder, fængsel og/eller store erstatningskrav, hvis der sker en søulykke.

Fritidssejlads.

Det er fritidssejlads når:
1) formålet med sejladsen alene er sport eller/og fritid,
2) sejladsen ikke sker som led i en erhvervsmæssig sammenhæng, og
3) alle personer ombord er klar over, at der er tale om privat sejlads for egen risiko

 

 

 

 

 

10 eksempler på praktisk sejlads, som ifølge Søfartsstyrelsen er fritidssejlads.

1) En fritidsskipper annoncerer en sejlads fra Dragør til Skagen i en "Gastebørs" på internettet, og efterlyser gaster til turen. Et par friske brødre fra Aarhus melder sig som deltagere på sejlturen, og betaler kr. 200 pr. rejsedag til skibets drift.

2) En fritidsskipper annoncerer i lokalavisen, at han/hun tager gaster med til privat oplæring i sejlads hver onsdag kl. 14.00 fra Vejle Lystbådehavn. Alle interesserede kan møde op, imod at betale et tilskud til brændstofforbruget på turen (2 flasker rødvin).

3) En fritidsskipper møder en potentiel kæreste i et Datingforum, og inviterer ham/hende på en rotur i sin fritidsbåd næste søndag, hvis kæresteaspiranten tager en lækker madkurv med.

4) Gutterne på havnen har hjulpet en fritidsskipper med bundsmøring og søsætning af hans fiskejolle, og han inviterer på en fisketur den kommende lørdag, hvis alle bidrager med 50 kr. til brændstofomkostningerne.

5) En fritidsskipper annoncerer sin båd til salg i avisen, og den følgende weekend møder en familie på 5 personer op for at se på båden. Efter nogen snak, tilbyder skipper familien en prøvetur.

6) En fritidsskipper skal på dagtur med familie og nære venner, men datteren har uventet taget sin nye kæreste med. Det er første gang skipperen møder den nye flamme, og der er masser af plads ombord, så naturligvis er han velkommen på sejlturen, hvis han som alle andre bidrager til omkostningerne ved sejladsen.

7) På arbejdspladsen har personaleafdelingen organiseret en lystfiskergruppe. Der melder sig 5 medarbejdere, som alle har en båd. Lystfiskergruppen aftaler nu, at tage på fisketur hver søndag kl. 10.00 fra Skælskør Havn. Man skiftes til, at stille sin båd til rådighed, og være fører af sin egen båd på fisketurene, og alle bidrager til brændstofudgifterne med kr. 100.

8) En gruppe studerende har ved hjælp af annoncering på Odense Universitets opslagstavler dannet en studiegruppe, og alle består den teoretiske del af duelighedsprøven. Nu skal man til at øve sig i praktisk sejlads op til den praktiske duelighedsprøve, og heldigvis har en af elevernes onkel en velegnet båd, som han gerne stiller til rådighed for gruppens øvelsessejladser, når han bare selv er med som bådfører, og ikke selv har udgifter ved øvelsessejladserne.

9) En fritidsbåd er p.g.a. motorhavari grundstødt på en sandbanke i Limfjorden. Det bliver snart mørkt, og vejrmeldingen advarer om kraftig vind i løbet af natten, hvilket kan blive farligt for grundstøderen og besætningen ombord. Derfor kalder grundstøderen "alle skibe" på VHF-radioen, og annoncerer, at han/hun har behov for assistance til at blive trukket fri af grunden. Fritidsskipperen på en motorbåd i nærheden besvarer radioopkaldet, og tilbyder, at trække havaristen fri af grunden, og slæbe fartøjet til nærmeste sikre havn- eller ankerplads, uden betaling af nogen art.

10) En sejlbåd uden hjælpemotor ligger stoppet på grund af vindstille 6 sømil ud for Rungsted Havn, og prajer en forbipasserende fritidsbåd, med henblik på at blive bugseret til nærmeste havn. Den forbipasserende skipper ønsker ikke at bugsere, men tilbyder, at tage en del af besætningen med i land, så de ikke skal ligge for anker på ubestemt tid i en lille båd uden kahyt.

Erhvevssejlads.

Hvis du tvivler på, om du er på vej til at udøve erhvervssejlads, og derved skal opfylde særlige sikkerhedskrav, skal du tage kontakt til Søfartsstyrelsen for at få en afklaring af situationen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Der gælder f.eks. særlige regler hvis.:
1) Sejladsen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Søfartsstyrelsen anser f.eks. sejlads med skoleelever, børnehavebørn, ungdomsskoleelever, efterskoleelever, højskoleelever ol. samt beboere på plejehjem, bostæder og ungdomspensioner og lignende som erhvervsmæssig sejlads med passagerer.
2) Personer betaler for at være med ombord, bortset fra betaling svarerende til de faktisk afholdte udgifter, der er forbundet med den konkrete sejlads.
3) Der er tale om proffesionel oplæring i lystsejlads, d.v.s. sejlads, hvor en eller flere personer om bord undervises med henblik på, at de består en prøve i sejlads eller gennemgår et relevant uddannelsesforløb med henblik på oplæring i sejlads i den pågældende fartøjstype. "Professionel" betyder iflg. ordbogen, at man udøver betalt, faglært arbejde
4) En forening laver aktiviteter til søs for egne medlemmer, og hvis aktiviteten også retter sig mod personer udenfor klubben
5) Du udfører bugsering eller bjærgning.

Glade sejlerhilsner :-)
Benjamin Kristensen,
DUELIGHEDSKLUBBEN
www.duelighed.dk

 

EL OMBORD I FRITIDSFARTØJER

FRA Duelighedsklubben.dk har vi følgende:

FRA ARTIKELSAMLINGEN: EL OMBORD I FRITIDSFARTØJER
Af Anker W. Lauridsen, forfatter til "Lystsejlernes Leksikon"

Lidt om EL:
Bådens motor trækker generatoren, der fremstiller strøm og sender strømmen til batterierne. I batterierne akkumuleres, gemmes, strømmen, indtil der trykkes på kontakten, hvorved forbindelsen ud til forbrugsstederne sluttes. Når kontakten slutter det elektriske kredsløb, frigør batterierne den akkumulerede energi. Når man taler om elektrisk strøm, har man bestemt, at strømmen går fra + plus til - minus.

Parallelforbindelse:
En parallelforbindelse er en elektrisk forbindelse, hvor pærer og andet elektrisk udstyr hver for sig er forbundet direkte til batteriet. Fordelen er, at der er samme spænding over alle de komponenter, som er tilsluttet. Pærerne kan slukkes uafhængigt af hinanden. De elektriske pærer i et hus er parallelforbundet.

Serieforbindelse:
En serieforbindelse er en el. forbindelse, hvor pærerne er forbundet efter hinanden. Denne måde er upraktisk, da spændingen over den enkelte komponent vil komme til at afhænge af, hvad der i øvrigt er tilsluttet. Går en pære ud, slukkes de andre også.

Betegnelser vedrørende elektricitet:
AC - Alternating Current - vekselstrøm.
DC - Direct Current - jævnstrøm.
A - Ampere - måleenhed for strømstyrke.
Omega - Ohm - måleenhed for elektrisk modstand i f.eks. en el-ledning.
Hz - måleenhed for frekvens.
V - Volt måleenhed for elektrisk spænding.
W - watt - måleenhed for effekt (W = V x A = J/sek.).
1 hk - hestekraft - 736 W.
h - hour - time.
Elektrisk energi eller arbejde måles i: Watttimer eller kilowatttimer = effekten gange tiden. Arbejde = W x h.
Wh - watttimer - arbejde eller elektrisk energi.
Da watt er en forholdsvis lille måleenhed anvendes ofte kilowatt, og forbruget oplyses i kWh, kilowatttimer. (1 kilowatttime = 1000 watttimer) Den elektriske energi, der bruges er: Volt gange ampere gange de antal timer, der er tændt for strømmen.

Ohms lov:
Spændingen (V) er lig strømstyrken (A) ganget med den elektriske modstand (U).
Eller:
Strømstyrken (A) er lig den elektriske spænding (V) divideret med den elektriske modstand (U).

Batterier:
Plus + er rød.
Minus - er blå eller sort.
Din bådmotor producerer vekselstrøm ved hjælp af generatoren. I generatoren omsættes vekselstrømmen til jævnstrøm med en diodeensretter.
Jævnstrømmen fortsætter fra generatoren til skibets batterier.

Septoren:
Nogle elektriske anlæg er forsynet med en septorlader, der sørger for, at der først lades på startbatteriet og derefter på forbrugsbatteriet. Septoren sikrer, at der altid først lades på motorbatteriet (startbatteriet). Først ved en spænding på 14-14,4 volt på startbatteriet åbner septoren, og der lades på alle batterierne. Når motoren stopper, lukker septoren, så der ikke kan forbruges af motorbatteriet (startbatteriet). Dermed sikrer man sig, at startbatteriet altid er fuldt opladet.
Spændingen på batterierne er 12 V jævnspænding, DC. Plus på batteriet er mærket med et + eller er rød. Minus på batteriet er mærket med et - eller er sort (måske blå). Hvis der er "orden" i farverne, er det lettere at finde rundt i el-verdenen.
Fra batterierne går strømmen til et el-panel, der er forsynet med sikringer og herfra videre ud til forbrugsstederne. Sikringerne skal sikre mod overbelastning af batterierne og ledningsnettet. En overbelastning kan skyldes en fejl i et af forbrugsstederne (lamper, lanterner m.v.). Det kan f.eks. være en kortslutning mellem + og -ledningen ved udsatte steder, f.eks. til lanternerne i masten. Disse ledninger skal jo skilles ad hvert år og efterses, de kan f.eks. være kommet i klemme eller isolationen er ødelagt.

Sikringer:
En kortslutning kan medføre brand, hvis ikke sikringssystemet er i orden. Derfor er det vigtigt at undgå overbelasting af batterier og ledningsnet. Dette er absolut et punkt, man skal være opmærksom på, for man køber mere og mere elektrisk isenkram og slutter det til det eksisterende netværk. Springer sikringen, erstatter man den måske med en sikring, der kan tåle flere ampere, og dermed er en uheldig udvikling startet.

Strøm fra bådebroen:
Man skaffer sig strøm fra land, og denne strøm er oftest 230 V vekselstrøm AC. En del af landstrømmen går til en strømforsyning, der omsætter de 230 V AC til 12 V DC, der tilsluttes skibets startbatteri eller forbrugsbatteri. Den anden del af landstrømmen på 230 V AC bibeholdes som 230 V AC ligesom i hjemmet og anvendes til f.eks. støvsugning og opvarmning, når man ligger i havn.

Nogle gode råd i omgangen med strøm:
Hav ikke landstrømmen tilsluttet båden, hvis ikke der er behov derfor. Det kan give unødvendige tæringer ved motorben/skrueaksel.
230 V elektricitet kan være livsfarlig, hvis man ikke omgås det med forsigtighed. Gå aldrig med et tilsluttet 230 V kabel i hånden - det er livsfarligt, hvis man falder i vandet. Kablet bør altid først tilsluttes i båden, derefter oppe på land. Først når kablet er på plads og i orden, tændes for strømmen.
Anbring aldrig 230 V almindelige stik eller kabler i den våde ankerbrønd. Ude på dæk/ruf eller i ankerbrønd må kun benyttes helt vandtætte stik med skruelåg og pakning (= IP 67 norm). CEE-stik i cockpit eller kistebænke er helt OK.
Sikringsleder = jord: Den tredje leder (gul/grøn) må ikke længere benævnes "jord", men skal kaldes sikringslederen for at indikere, hvor vigtig den er. Den skal med fra båd til land og den skal med rundt i bådens faste installationer.
230 V varmeovne: Benyt aldrig 230 V glødetrådsstråle/ blæsevarmere i både. Husradiatorer med olie eller de nye keramikvarmere er sikrere; men de fleste havne forbyder brug af 230 V til varme.
Tag polskoene af! Flere lystbåde er udbrændt på land samtidigt, fordi der har været en elektrisk fejl i en af bådene. Dette har engang været årsag til en kortslutning, hvorved en brand opstod, og 7 både udbrændte. For at undgå fremtidige brande af denne art på land, anbefales det, at man afmonterer polskoene fra batteriet, når båden alligevel ikke anvendes (det er ikke altid nok kun at lukke for hovedafbryderen).
Desuden kan det anbefales, at anskaffe bogen "El ombord". Der er også udgivet et hæfte med titlen "Er din båd søsikker?" Hæftet er en vejledning til kontrol af bådens sikkerhed. I øvrigt har det et udkast til kontrolskemaer, som kan være til hjælp ved f.eks. forårsklargøring og bådkøb.

Regler for brug af forlængerledninger på havnen:
Når båden ligger i vandet skal der mellem standeren på broen og båden anvendes en H 07RN-F ledning med et minimum tværsnit på 2,5 mm2 med CEE stik i begge ender. Denne ledning er dobbeltisoleret. Ledningen BØR være uden samlinger. Der må kun kobles én ledning til hvert udtag! Det er forbudt at anvende forgreninger af enhver art. Det er lovligt at bruge nødvendige - lovlige - overgangsdåser for at kunne koble sin ledning til havnens stander.
På vinterpladsen skal denne type ledning også anvendes, og der må heller ikke anvendes forgreninger, dog må man i dagtimerne og under opsyn anvende alm. forlængerledninger, ligesom man må koble flere ledninger - også alm. forlængerledninger - sammen. Brugeren er ansvarlig for, at ledningerne og samlingerne opfylder kravene til brug i fugtigt miljø (kapslingsklasse IP 44).
Hvis båden er koblet til strøm hele vinteren, må ledningen ikke ligge på jorden, hvis den krydser områder med kørende trafik. I så fald skal den beskyttes af køresikringsbakker.
Havnen har kun ansvar for sine installationer. Hvad brugerne kobler til, er deres ansvar. Havnen har ret til (pligt til) at frakoble ulovligt udstyr.
(Læs denne og andre artikler her: http://duelighed.dk/akademiets_artikler/index.htm

SKIBSPAPIRER

Ved oversøisk sejlads og kanalsejlads i udlandet er det nødvendigt at samle skibspapirerne, så de let kan findes frem såfremt en myndighed ønsker at tjekke dem.

Et ringbind med skilleblade er rigtig godt og skal indeholde:

1. Bådcertifikat. Kan udstedes af DFU for kr. 200.-

2. Forsikringspolicer

3. Købspapirer

4. Evt. en momskvittering, hvis båden er bygget senere end 1985. Den har mange ikke, da der ikke udstedes en sådan ved private handler.

5. Sendetilladelse, hvis der er VHF i båden.

6. Ajourfør søkort og sejladsbestemmelser gældende for de områder man sejler i.

 

Besætningens dokumenter skal ligeledes være samlet i et ringbind, så de let kan præsenteres.

1. Liste med besætningsmedlemmernes fulde navn

2. Pas

3. Sygesikringsbevis (EU kort)

4. Hundepas, hvis du har en hund med - husk billede af hunden og underskrift i passet.

5. Duelighedsbevis og kanal/flodskipperbevis

6. Radiocertifikat, hvis der er VHF om bord.

 

Glem ikke at føre logbogen, hver dag og husk kontrol af bådens gasinstallation, skumslukker og redningsvestene. Få evt. sat et godkendelsesmærke på disse.