Sejlklubbens hjemmeside

Odyseen til Skælskør 2003

Lundeborg Sejlklub har 3 faste tursejladser hvert år nemlig “Vresen Petanque Cup” med Petanque klubben, samt ”Forsommerturen” og ”Sensommerturen” med besætning efter forholdene.

I 2003 gik ”Sensommerturen” til Skelskør, og følgende deltog:

Bjarne, Kenneth, Lone, Michael i Morgan.

Bo, Karin, Christian, Mathias og deres venner Lone og Thomas i Long John.

Peder, Ole, Vibeke i Mallemuk.

Erik og Åse i Rigel.

Birte, Merete og Torsten i Rylen.

Her følger et stærkt forkortet sammendrag fra Rylens logbog:

Afgang Lundeborg fredag aften. I stille vejr og ved godt mod stævner vi mod fremmed kyst - som altid ligger Lohals forude i disen - lokkende, fuld af hemmeligheder og overraskelser, og det er ikke uden et forventningens stille gys vi drister os ind mellem Smørstakken og Rødgrund - vi ved, at vi i disse lumske farvande - ikke ulig Odysseus, mellem Skylla og Karybdis - er tæt på fremmed grund. 

Vel ankomne rigges an til fællesspisning på kajen i den lune sensommeraften. Alt ånder fred og ro men igen - ikke ulig Odysseus ved Kirkes Ø – snart hører flere af deltagerne lokkende toner, og endnu før man når at binde dem til masten, er de opslugt af uhyret ”Den gyldne Hund”.

Som advarsel imod denne trussel imod helbred og sund dømmekraft kan tjene følgende observation senere på natten: efter at være undsluppet ”hunden” foretager formanden under et aftræde på naturens vegne et fuldkommen perfekt flikflak fra havnens betonmole og ned i en bunke tang på stranden – desværre var jeg den eneste der så det, og der kunne ikke være tale om omspring.

 Lørdag morgen med morgendukkert nord for havnen – Birte siger det er friskt, og det er ikke løgn. Afgang for motor, så fulde sejl, så reb i både storen og genuaen. Vi havde håbet på frokost på Omø, men da vi runder Hov Sand topper søen og vinden står ret i øst – vores kurs. Desværre beslutter Erik sig for at vende om på dette sted, hvor søen topper mest, men uden sejl oppe er det nok heller ikke den store fornøjelse, for det bliver en urolig tur med kurs nord om Agersø. Strømmen er heldigvis nordgående. Jo tættere vi kommer på Agersø, des mindre sø, men vind er der nok af. Til slut stryger vi sejl og går for motor ”op ad åen” til Skelskør, som altid en køn tur i det smukke landskab.

 Sen frokost, én på øjet, gåtur i byen og så bliver der rigget til skafning i masteskuret, hvor der er læ, med grillen stående lige udenfor. Det bliver en meget lærerig aften, hvor Peder døber masteskuret med en flaske god vin, og Ole belærer os om at ”de eneste træer der gror på Færøerne er får” hvilket slet ikke overrasker Birte, der svarer ”jeg kan høre det med mine egne øjne”. Senere bliver Birte lidt betænkelig ved udsigten til en ny dag fuld af strabadser, men som hun tappert siger ”nu håber jeg regnen falder den rigtige vej”.

Hun havde ikke behøvet at bekymre sig, regnen falder den rigtige vej søndag morgen – nedad.  Og selv om enkelte tømmermænd skal repareres begiver vi os – ikke ulig Odysseus - atter ud på havet, denne gang på rejse mod vort hjem. Vel ude af åen løber Mallemuk syd om Agersø, vi andre nord om. Vinden bliver hos os til midt på bæltet, strømmen er imod, så maskinen må i gang. Long John løber gennem Kobberdyb, vi andre ned om Smørstakken. Og vi ser mange marsvin ved Hov Sand, som om de vil sende en hilsen til os alle sammen.

Og så skimter vi da endelig Lundeborg i det fjerne og gør klar til landgang på den kendte kyst.  Og – ikke ulig Odysseus – her er endnu folk på egnen, der kan huske os, fra da vi tog af sted.

Torsten