Lundeborg Sejlklubs Gæstebog

Her kan man dele oplevelser med klubbens andre medlemmer, komme med ideer til ture, sælge brugt udstyr m.m. Brug siden!!

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af Johannes Thur, d. 09-04-2016
Kære sejlklubmedlemmer. Min bådtrailer er blevet stjålet fra havnen. Det har sket for nyligt. Jeg håber at nogen har hørt eller set noget.
E-mail:
Skrevet af Kenneth Arndrup, d. 16-01-2016
Længere "langture", end der er tid til?
Vi er flere halvgamle toggenokker og bolværksmatroser, som er parate til at hjælpe yngre børnefamilier og andre arbejdsramte stakler til en feriesejltur under lidt mere fremmede himmelstrøg.
Lad os f.eks. sejle skuden til Göteborg, prop familien i bilen, kør den derop - så bytter vi bil og båd. Og så gør vi det samme modvendt, når I vil hjem igen!?
Det er prøvet mange før her i klubben med stor succes - det er blot et spørgsmål om rettidig omhu.
E-mail:
Skrevet af Kenneth Arndrup, d. 16-01-2016
I dag var vi så på tur med "Julle" og "Long John" på Kielerkanalen, gennem Friedrichstad, ud i Nordsøen, ned til Elben og Hamborg og retur gennem Kielerkanalen hjem til Lundeborg.
Jeg vil sige to ting til de medlemmer, der ikke kom; det var godt, I ikke kom! Vi var nemlig 40 stk., som blev presset op ad væggene og delvist hen under loftet! Men, det er synd, I ikke fik oplevelsen! - Selvom meget godt kunne opfattes som de sædvanlige løgnehistorier, vi jo har så mange af her i Lundeborg Sejlklub (når nu Bo og Bjarne er involveret), så virkede langt det meste meget troværdigt. Især fordi de ledsagende hustruer understøttede historien undervejs!?
E-mail:
Skrevet af Kenneth Arndrup, d. 23-08-2015
Nå, men så har jeg så "været med" til OK-DM her i Lundeborg Sejlklub. Og jeg har blandt andet lært, at redningsvest - på polsk - hedder "Kapok". Derudover har det været en stor oplevelse, som hårdtarbejdende pensionist, at bruge en del af sin sparsomme fritid, sammen med en masse dedikerede medlemmer, som hjalp en klubledelse med styr på tingene, til at gennemføre en krævende og interessant opgave, hvor alle - uanset arbejdsområde - gik virkelig til den med fuld skrue! Jeg oplevede en positiv ånd og stor arbejdsiver, hvor alle gik hårdt til den med et smil på læben. Vore gæster virkede alle ovenud tilfredse og glade - og vores yderst kompetente dommer udtrykte ønsket om at få "hele Lundeborg-holdet inclusive grej og materiel med rundt i hele landet til de stævner, hvor han skal være dommer! Her er måske en god forretning for klubben indenfor konsulentbranchen?
E-mail:
Skrevet af Torsten, d. 29-05-2015
Romregatta 2015 forløb fint og blev besøgt af Kjeld og Kirsten i Vicky, Pouli, Kenneth og Peder i Sejner, Mogens og Torsten i Rylen.
Se flotte fotos fra regattaen i "Fotoalbum".
Alle er vel tilbage, Sejner søndag, Vicky mandag og Rylen i løbet af en uge via Dyvig, Middelfart, Juelsminde og Endelave - altså Fyn rundt. Der var marsvin ved Romsø!
E-mail:
Skrevet af Ole Cederstrøm, d. 07-02-2015
Jeg er helt enig med Kenneth, det var en fantastisk aften, en fantastisk fortælling, en formidabel oplevelse.
E-mail:
Skrevet af Kenneth Arndrup, d. 06-02-2015
Så har LS gjort det igen - "foræret" os et skidegodt arrangement! Over 60 mennesker fulgte tryllebundne med Christian Liebergreen jorden rundt, alene og uden stop i løbet af 260 dage! Kogt ned til et spændende og fængslende foredrag i over to timer - givet af en fantastisk fyr med formidable fortælleevner og gode billeder og filmklip. Tak endnu en gang!
E-mail:
Skrevet af Kenneth Arndrup, d. 12-01-2015
Skift fra ur til kompas og bliv bedre tilpas!
E-mail:
Skrevet af Torsten, d. 15-12-2013
Lørdage fra klokken 14.00 her i vinterhalvåret kan du pleje din afhængighed af havn og søliv og godt selskab i et par timer i klubhuset sammen med ligesindede.

venlig hilsen Torsten

PS. som pensionist kan det være svært at vide hvornår det er lørdag.
E-mail: