Sejlklubbens hjemmeside

OPSLAGSTAVLEN

Lundeborg Sejlklub startede sidste år op for ungdomssejlads og optimistsejlads igen efter mere end 15 års pause.

Vi startede op med et lille hold, og vi nød godt af den fine og rolige sommer.

Vi havde et par sejlaftener, hvor vi blev i havn, da de forholdsvis uøvede sejlere ikke skulle ud i det hårde vejr med fuld sejlføring.

Vi har erfaring for tidligere om, at det kan skræmme de nye sejlere væk, hvis de kommer ud i for hårdt vejr.

 

Vi har derfor ansøgt om penge til 10 halvsejl til begyndere/hårdt vejr.

-       og vi har nu fået støtte til projektet.


Lundeborg Sejlklub har modtaget en bevilling på 16.420 kr. fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger.

Med denne støtte kan Lundeborg Sejlklub nu sætte gang i indkøb af sejl til brug allerede i sæsonen 2019.

I Lundeborg Sejlklub glæder vi os over at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.

Mere information og retningslinjer for støttepuljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider.

Med venlig hilsen

fra Optimistudvalget og Bestyrelsen.

 

20-05-2019